Jes Munk i Dakar: Kun 2 dage tilbage!

2012-01-14 Danskeren var ikk specielt tilfreds med sin egen indsats i fredagens etape, hvor han bl.a. oplevede motorstop på grund af luft i benzinsystemet.



12. etape: Arequipa - Nazca Road connection: 259 km - Specialprøve: 245 km – I alt: 505 km

Natten til fredag, efter en maraton etape uden assistance, sov Jes Munk og de andre kørere i en bivuak tæt på Stillehavet, en 150 km fra Arequipa. Fredag morgen tog de så ruten mod tourist byen Nazca, kendt for sine kunstigt frembragte linier lavet for over 2000 år siden af Nazcafolket - og som stadig ser helt utrolige ud set fra himlen. David Castera havde advaret om, at efter sanddynerne langs kysten, ville der komme en til - en ”sand drage”, som kørerne sent ville glemme. Han fik ret.

Jes Munk ankom udkørt til bivuakken i Nazca, dækket i støv og sand fra stormen, som han lige havde kørt igennem. Han var en smule skuffet over sin dag.

- Jeg kørte virkelig godt i sanddynerne, fortalte danskeren.

- Jeg overhalede ret mange. Det var nogle grå dyner, meget svære og besværlige at komme igennem, men jeg nød det, ligesom jeg gør hver gang, jeg kører i sandet. Følelsen man får af total frihed er fantastisk!

- Desværre stoppede motorcyklen midt i det hele, og jeg var ret bange for, at den var gået i stykker. Jeg ventede 5 minutter og prøvede at starte den op igen. Jeg fandt ud af, at der var et ”vapour lock”-problem (luft i benzinsystemet, red.) p.g.a. varmen, og fordi sanddynerne tager hårdt på motoren. Så jeg ventede 5 minutter mere, og så kunne den igen. Det var bare ærgerligt, for jeg havde kørt så godt indtil da. Dog er det vigtigste, at for hver dag der går, nærmer jeg mig Lima!

Lørdag skal deltagerne ud på Dakar-løbets sidste store specialprøve i denne omgang inden de ender op i Pisco.

FORELØBIGE STILLING AF SPECIALPRØVEN
Marc Coma (KTM) i 2t24'38
Joan Barreda (Husqvarna) + 2'43
Jordi Viladoms (KTM) + 3'10
Cyril Després (KTM) + 3'57
Paolo Gonçalvez (Husqvarna) + 5'25
53.JES MUNK (KTM) à 48'54

FORELØBIG SAMLET STILLING
Marc Coma (KTM) i 39t38'16
Cyril Després (KTM) + 1'35
Helder Rodrigues (Yamaha) + 1t13'49
Jordi Viladoms (KTM) + 1t40'34
Stefan Svitko (KTM) + 1t41'45
53.JES MUNK (KTM) + 14t03'54

Tekst: Pressemeddelelse

Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen. Bliv medlem eller log ind.