MV Agusta tilbage på italienske hænder
2010-08-08 Claudio Castiglioni og brormand Giovanni har købt MV tilbage af Harley-Davidson. Massimo Bordi, som gjorde Ducati til en succes i 90'erne, bliver ny direktør.
Harley-Davidson er ikke længere ejere af det stormomsuste prestigemærke MV Agusta. Brødrene Claudio og Giovanni Castiglioni har via familiens holdingselskab købt 100 procent af aktierne i MV Agusta Motor S.p.A., som ejer de historiske mærker MV Agusta og Cagiva.
Harley-Davidson luftede i oktober 2009 deres interesse for at sælge MV Agusta, og der gik rygter om interesse fra bl.a. VW-koncernen. Men det bliver altså Castiglioni-brødrene, som overtager virksomheden, der fremover skal ledes af den 62-årige Massimo Bordi.
Og, ja, det er den samme Bordi, som i 90'erne gjorde Ducati til en succes, først under Castiglionis ejerskab og siden hen, da Texas Pacific Group overtog Ducati.
Siden 2003 har Massimo Bordi været chef for Same Deutz Fahr, der producerer landbrugsmaskiner, men 2-hjulene trækker åbenbart stadig i ham.
- MV Agusta har det fulde potentiale til igen at blive en større spiller i markedet for luksusmotorcykler. Dette mærke er kendt over hele verden, siger Massimo Bordi.
Claudio Castiglioni, der stadig er sjælen i MV Agusta, fortsætter som bestyrelsesformand, og han vil koncentere sig om udviklingen af nye modeller.
- MV Agusta er kronjuvelen blandt italienske motorcykler, og jeg er lykkelig for, at vi har fået afsluttet denne handel, siger Castiglioni.
Tekst: Klavs Lyngfeldt
Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen.
Bliv medlem eller log ind.
|
2010-08-09 18:40 Af: MrSmith
Lyder sq rigtig spændende og Knudsen var så ikke hurtig nok.....;-)))
|
Seneste nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Video: Vi kører Triumph Speed Triple R
- Stoner hurtigst på dag to
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- MotoGP-test: Lorenzo hurtigst - Stoner har ondt i ryggen
- Anders around the world på eventyr i Canada
- Bike nummer 2.2012 er på gaden
- Video: Vi kører Kawasaki ZZR1400
Senest kommenterede nyheder
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Stoner hurtigst på dag to
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Jes Munk vinder sit Dakar




Håber at at det lykkes at holde det kørende.
Men hvad med Tamburini? Kommer han tilbage?