Held i uheld på Silverstone
2010-08-02 Robbin Harms oplevede både nedtur og det stik modsatte, da der i weekenden blev kørt Supersport-VM på Silverstone-banen.Robbin Harms scorede årets til dato bedste resultat i Supersport-VM, da han søndag eftermiddag kørte i mål på 5.-pladsen i 10. VM-afdeling, som fandt sted på Silverstone-banen i Storbritanien.
Løbet var for danskerens vedkommende præget af improvisation. Efter at have opnået sæsonens bedste startposition som nummer 5, satte Robbin flere gange i løbet af søndagens warm up hurtigste tid, indtil motoren pludselig brød sammen.
Reservemotoren blev i en fart monteret i Robbins løbsmotorcykel, men på opvarmningsomgangen viste det sig, at den smed olie. Han valgte at køre i pit, skiftede til reservemotorcyklen og måtte derfor starte løbet bagest.
Men på grund af et dramatisk uheld i første sving, hvor Joan Lascorz styrtede og siden blev påkørt af Roberto Tamburini, blev løbet standset på første omgang. Og da det blev genstartet, havde mekanikerne fundet og udbedret fejlen på løbsmotorcyklen. Robbin Harms kunne endda indtage startplads nummer tre i første række, for løbsledelsen havde valgt at møblere om på grid'en, da de styrtede kørere ikke kunne starte, og pladserne 2 og 4 derfor stod tomme.
De første omgange var hektiske for Harms, som slet ikke var fortrolig med den monterede motor. Han lå dog indledningsvis på 3.-pladsen efter Eugene Laverty og Gino Rea, men foran Kenan Sofuoglu. Tyrken overhalede dog på anden omgang, og senere kom Chaz Davies også forbi.
Siden kørte danskeren et rigtig godt løb, og trods intensiv kamp med flere fabriksstøttede kørere opnåede han en flot 5.-plads. Tempoet var så højt i løbet, at Robbins hurtigste baneomgang var hurtigere end Lavertys poleposition-tid.
- Resultatet var mit bedste i år, fortalte Robbin Harms efter løbet.
- Jeg kørte på en motorcykel med en uprøvet motor (det er som at gå rundt i en anden mands tøj) og fandt mit eget tempo. Jeg lå det meste af tiden på 4.-pladsen, men måtte sidst i løbet efter kamp med Triumph's fabrikskører Chas Davies konstatere, at jeg motormæssigt lige manglede det sidste og blev derfor nr. 5 i mål. Men der var kun halvandet sekund op til 3.-pladsen, så vi var alle i hele teamet meget, meget glade.
Resultatet betyder, at Robbin Harms fortsat er på 6.pladsen i VM-kampen forud for næste VM-afdeling, som finder sted d. 5. september på den legendariske Nürburgring i de tyske Eifelbjerge.
Resultat, Supersport VM, 10. afd. Silverstone (Storbritanien), 1. august 2010
1. E. Laverty (IRL) Honda CBR600RR 34m35,068s
2. K. Sofuoglu (TUR) Honda CBR600RR +0,220s
3. G. Rae (GB) Honda CBR600RR +12,451s
4. C. Davies (GB) Triumph Daytona 675 +13,683s
5. R. Harms (DK) Honda CBR600RR +13,839s
6. M. Praia (POR) Honda CBR600RR +15,699s
VM-stilling efter 10. afdeling:
1. K. Sofuoglu (TUR), 203 pts.
2. E. Laverty (IRL), 186 pts.
3. J. Lascorz (E), 168 pts.
4. C. Davies (GB), 126 pts.
5. G. Rea (GB), 83 pts.
6. R. Harms (DK), 82 pts.
Tekst: Klavs Lyngfeldt
Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen.
Bliv medlem eller log ind.
Seneste nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Video: Vi kører Triumph Speed Triple R
- Stoner hurtigst på dag to
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- MotoGP-test: Lorenzo hurtigst - Stoner har ondt i ryggen
- Anders around the world på eventyr i Canada
- Bike nummer 2.2012 er på gaden
- Video: Vi kører Kawasaki ZZR1400
Senest kommenterede nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Stoner hurtigst på dag to
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota




Krydser fingre hver gang der bliver kørt, og glæder mig til at se ham på podiet :)