Visir med automatisk solfilter

2010-06-10 Pinlock ProtecTINT antidug lense er navnet på en helt ny type visirtilbehør, som gør det muligt at se klart og tydeligt i al slags vejr.



Hvem kender ikke denne situation: Du kører på en dejlig sommerdag, og solen skinner lige ind i visiret. Du bliver nødt til at køre med solbriller, og når du så kører ind i en skov eller tunnel, kan du ikke se noget. Utrolig farligt!

Her kan nyheden Pinlock ProtecTINT være løsningen: Om det er solskin, overskyet, regnvejr, dag eller nat, så justerer Pinlock ProtecTINT-linsen selv farvetonen, så den matcher vejrforholdene.
Under indflydelse af sollys kan linsen skifte farve fra klar til mørk indenfor få sekunder, mens den bliver krystalklar, når det bliver mørkt.

Systemet har samtidig gode antidugegenskaber, og du er dermed sikret et klart udsyn uanset vejrforholdene.

ProtecTINT-linsen passer til de fleste Arai- og HJC-Pinlock forberedte visirer og koster henholdsvis 399 kr. (Arai) og 499 kr. (HJC). Derudover findes den i en universaludgave til 329 kr., der passer til andre hjelmmærker.

Links:
Find nærmeste forhandler her

Tekst: Klavs Lyngfeldt

Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen. Bliv medlem eller log ind.
2010-06-10 07:29 Af: hayabusaknudsen
Smart ide,men Pinlock duer altså stadig ikke hvis man køre sports-mc. Overkanten af Pinlock insatsen sidder lige i synsfeltet. Er der aldrig nogen der har forsøgt at fremstille et thermo-visir?
2010-06-10 09:59 Af: Lange
Lyder som om du har en 'gammel' Shoei hjelm ;-)
2010-06-10 11:20 Af: Jesper_Pedersen
Er da snart 5 år siden jeg købte sådan et. Dog ikke Pinlock, med med samme funktion.
2010-06-10 13:50 Af: MrSmith
Har for nylig anskaffet Pinlock visir til min 2 år gamle Schuberth S1 og det er da rigtigt hvad "Knussen" skriver, at overkanten til indsatsen sidder lige i synsfeltet, når man dykker ned bag kåben, men egentlig synes jeg ikke det generer - de "dugfri fordele" taget i betragtning.
2010-06-10 13:52 Af: MrSmith
Nu har jeg jo så "indbygget solbrille" i hjelmen, så jeg har ikke brug for det her.
2010-06-10 13:52 Af: hayabusaknudsen
Lange. Har en x-spirit der er et år gammel, men det er vel egentlig også den gamle model.Ka også være mit ansigt bare er skruet forkert sammen.
2010-06-10 16:16 Af: aarfeldt
Der er lavet en race-udgave af pinlock til bl.a. X-Spirit, hvor overkanten er hævet.
2010-06-10 16:58 Af: Lange
Hej selv haft problemet på Shoei med både X-Spirit og XR1000. Har flere gange beklaget mig til Shoei importøren og fået den besked at man ikke anså Pinlock for at være aktuelt ved banekørsel.

De mente ikke man man kørte banekørsel i regnvejr.

Lyder godt hvis det er rigtigt at de er kommet på andre tanker.