Kawasaki starter foråret på lørdag
2010-03-10 På lørdag vrider de 24 danske Kawasaki-forhandlere gashåndtaget i bund og inviterer til et kig ind i fremtiden. Både finanskrisen og vinteren er afblæst, og i stedet handler det nu om forår, fordelspakker og favorabel finansiering.
Foråret har i den grad ladet vente på sig, men på lørdag den 13. marts forventer den danske Kawasaki-importør, at der kan vinkes farvel til vinteren.
- Vi skyder for alvor foråret i gang hos vores forhandlere, når vi inviterer til Kawasaki-dag over hele landet. Vi har en række nyheder, som vi gerne vil præsentere, og samtidig har vi lavet en række tiltag, som virkelig er attraktive for mc-folket, fortæller Erik Blacha, der er administrerende direktør hos Kawasaki.
Fra klokken 10 til 16 er dørene slået op hos de 24 danske Kawasaki-forhandlere – og der er bestemt mange gode argumenter for at lægge vejen forbi den lokale mc-forretning.
- Vi lancerer jo den nye Kawasaki Z-1000, som virkelig er en 2010-nyhed. Som model har den over 30 år på bagen, men der er på ingen måde noget bedaget over den – alt er nykonstrueret til 2010. Det er en motorcykel som vækker begejstring. Både hos de, som ser den på afstand, og hos den, der sidder bag roret, understreger Erik Blacha.
Også de to modeller, der indtog henholdsvis 1.- og 4.-pladsen på listen over topsælgerne i 2009, ER6 og Ninja 250, er der mulighed for at stifte nærmere bekendtskab med. Som på alle andre Kawasaki-modeller kan man vælge den særlige Garanti Plus-ordning, som giver fire års fuld fabriksgaranti.
- Men vi har også andre attraktive tiltag i vore forretninger. Vi har med stor succes lanceret en fordelspakke, som udover en meget favorabel finansiering og giver en lang række fordele for kunden, fortæller Erik Blacha.
Endvidere kan man også få en af landets absolut billigste forsikringer hos Kawasaki. Eksempelvis kan man som 18-årig få sin Ninja 250 forsikret med fuld kasko for bare 500 kroner om måneden.
Links:
Læs mere her
Tekst: Klavs Lyngfeldt
Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen.
Bliv medlem eller log ind.
Seneste nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Video: Vi kører Triumph Speed Triple R
- Stoner hurtigst på dag to
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- MotoGP-test: Lorenzo hurtigst - Stoner har ondt i ryggen
- Anders around the world på eventyr i Canada
- Bike nummer 2.2012 er på gaden
- Video: Vi kører Kawasaki ZZR1400
Senest kommenterede nyheder
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Stoner hurtigst på dag to
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Jes Munk vinder sit Dakar



