Robbin sætter 9. hurtigste tid i VM-test

2010-02-23 Glimrende start for teamboss/kører Robbin Harms ved den indledende test til Supersport-VM, som begynder i Australien i den kommende weekend.



Robbin Harms er kommet fornuftigt fra start i sin nye rolle som både teamchef og kører. Det dokumenterede danskeren ved at sætte 9. bedste tid i den netop overståede test på Phillip Island-banen, som huser årets første VM-afdeling allerede i den kommende weekend.

I modsætning til flere af konkurrenterne har Robbin ikke testet tidligere i år, så det var med spænding, at det nye team Harms Benjan Racing pakkede ud på den australske bane.

Men det gik altså fint i testen, som blev kørt med to sessions pr. dag over to dage. Søndag formiddag var Robbin 12. og om eftermiddagen 14. hurtigst. Om mandagen satte Robbin 9. hurtigste tid, og den placering bevarede han, da banen blev langsommere om eftermiddagen.

Tider Supersport-VM test på Phillis Island:
1. Lascorz J. (E) Kawasaki ZX-6R 1'34.374;
2. Sofuoglu K. (TUR) Honda CBR600RR 1'34.691;
3. Laverty E. (IRL) Honda CBR600RR 1'34.753;
4. Pirro M. (I) Honda CBR600RR 1'34.793;
5. Fujiwara K. (J) Kawasaki ZX-6R 1'34.994;
6. Foret F. (F) Kawasaki ZX-6R 1'35.060;
7. Roccoli M. (I) Honda CBR600RR 1'35.379;
8. Charpentier S. (F) Triumph Daytona 675 1'35.735
9. Harms R. (DK) Honda CBR 600 RR 1'35.758


Tekst: Klavs Lyngfeldt

Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen. Bliv medlem eller log ind.
2010-02-23 20:52 Af: MrSmith
ikke ilde - og hold nu for helvede hjulene på asfalten.....
2010-02-26 07:18 Af: hayabusaknudsen
Ja det kræver selvfølgelig en del kontakt med asfalten.......På den rigtige måde.