Suzuki-scooter storhitter på årets næstsidste dag
2010-01-15 Overraskende stort salg af scooteren Suzuki FL 125 i Glostrup politikreds den 30. december 2009. Er det mon en lokal scooterklub, som har købt vildt ind?
Om der er tale om forsinkede julegaver eller nytårspresenter, ved vi ikke. Det kan også være, at en lokal scooterklub bare vil sikre sig, at de ikke mangler køretøjer, når sneen er smeltet.
Noget overraskende er der nemlig blevet indregistreret 20 stk. Suzuki FL 125 den 30. december 2009. Alle i Glostrup politikreds, med postnummeret 2750 og med fortløbende registreringsnumre. Normalt er der stille i motorcykel- og scooterforretningerne mellem jul og nytår, men af en eller anden grund er der på årets næstsidste dag kommet flere FL 125 på nummerplade end på alle årets øvrige dage tilsammen.
Så vidt vi ved, indførtes der ved årsskiftet 2009/2010 ikke ændringer i tekniske eller miljømæssige krav fra myndighederne til 4-takts scootere på 125 kubik eller for den sags skyld andre motoriserede 2-hjulere, som kan begrunde en masseregistrering som denne.
Og vi har ikke fantasi til at forestille os, at de 20 FL125-scootere er indregisteret af importøren selv for at bringe Suzuki tilbage på 1.-pladsen som det mest solgte mærke i 2009. Det har vi simpelt hen ikke.
I salgsstatistikken fra Motorcykelbranchens Landsforbund, som er tilgængelig for Bike-redaktionen, er Yamaha fortsat det mest solgte mærke med 693 enheder. På 2.-pladsen kommer Suzuki med 684 enheder - heraf 19 stk. FL125.
Tekst: Klavs Lyngfeldt
Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen.
Bliv medlem eller log ind.
|
2010-01-15 18:34 Af: MrSmith
måske indkøbt af politiet til brug for jagt på "minirockere"....??
|
|
2010-01-15 19:19 Af: hayabusaknudsen
Har fætter BR solgt ligeså mange blå blink ?
|
|
2010-01-15 21:17 Af: MrSmith
sku int undre.............
|
Seneste nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Video: Vi kører Triumph Speed Triple R
- Stoner hurtigst på dag to
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- MotoGP-test: Lorenzo hurtigst - Stoner har ondt i ryggen
- Anders around the world på eventyr i Canada
- Bike nummer 2.2012 er på gaden
- Video: Vi kører Kawasaki ZZR1400
Senest kommenterede nyheder
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Stoner hurtigst på dag to
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Jes Munk vinder sit Dakar



