BMW slår en sekser
2009-11-10 På motorcykeludstillingen i Milano chokerer BMW med den 6-cylindrede Concept 6. Den ligner fri fantasi, men motoren vil senere dukke op i en helt ny LT-model.

Concept 6 ligner en drøm af en forvokset caferacer. Og sådan forbliver det desværre, for Concept 6 er, som navnet antyder, en showbike.
Motoren er dog ægte nok, og den vil "inden for overskuelig fremtid dukke op i en touringmodel". Regn altså med at en 6-cylindret LT-model rammer motorvejene løbet af 2010. Spørgsmålet om hvornår, svarer BMW-folkene blot med et bredt grin ...

Concept 6 skal først og fremmest vise os motoren, som ifølge BMW har "ligeså meget topeffekt som en sportslig 1300-kubikker og et moment som en 2,5-liters motor". Hvor stor og stærk motoren bliver i LT-modellen, vides ikke, men formentlig omkring 1800 kubik, 170 hk og altså 200 Nm, hvis vi skal komme med et kvalificeret gæt.

BMW hævder, at dette bliver den smalleste række-6'er i en motorcykel, men det klarer de nok også, når referencerne hedder Benelli Sei, Honda CBX og Kawasaki Z1300 ...
Bemærk i øvrigt de svenske ISR-bremser både for og bag samt den integererede GPS-vejviser.
Hvad synes du om BMW Concept 6? Kommenter nedenfor.
Tekst: Klavs Lyngfeldt
Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen.
Bliv medlem eller log ind.
|
2009-11-10 12:58 Af: TorbenSloth
Selvfølgelig mangler LT modellen den motor - men smid den også i cafe raceren, den er sprød....
|
|
2009-11-10 18:55 Af: MOTO
Er den født med quickshift?I vore dage hedder det Streetfighter. Rigtige Cafe Racere er klassiske motorcykler, renoveret og lettere modificeret, og helst tilbage fra 50'erne og 60'erne og helst engelske, de skal ha' de gode gamle egerhjul, og helst tromlebremser hele vejen rundt, og sidst, men ikke mindst, de skal lyde som en rigtig motorcykel, altså godt med dybt bulder. MEN, det kan altså lade sige gøre at bygge en klassisk flot BMW Cafe Racer länk - det må være den lange vinter på Island der er stærkt medvirkende årsag :-) Hatten af for ham, han ka' sit kram ! M.h.t. den nye BMW 6'er, så er den jo imponerende nok, og med 1800 cc - tak for Cafe siger jeg bare. Men, igen typisk tysk filosofi - størst er bedst - den må jo veje en halv ton. Den tangere nu nok nærmere en Streetfighter i overstørrelse og ikke en Cafe Racer. Blot min "ydmyge" mening. Måske er den nye BMW lige noget for MrSmith? |
|
2009-11-10 21:34 Af: hayabusaknudsen
Ser den ikk lidt lang ud?
|
|
2009-11-11 10:53 Af: MOTO
K 1300 S er 2,18 meter og en tørvægt på 228 kilo, så den nye 6'er er nok ikke mindre. Deres nye S 1000 RR har en længde på 2,05 meter og en tørvægt på 183 kg - det er noget af det rigtige. På trods af det er der een BMW der tricker mig, denne: länk Den har en tørvægt på "kun" 178 kilo - den koster dog næsten 100K mere end S 1000 RR.Næh, vægten skal bare ned på cyklerne, så er der ikke behov for at spilde tid og kræfter på Gross-Maschinen. Til eks. har KTM bygget en 1 cyl. 690 cc der smider ca. 75 HK, og hvor cyklen har en tørvægt på kun 132 kilo - målt topfart 225 km/h. |
|
2009-11-11 16:19 Af: MrSmith
Conseptcyklen ser da fin ud og det er absolut spændende med en "smal" 6-cylindret motor, men har MOTO ret m.h.t. vægten er det nu ikke lige noget for mig. Jeg vil helst ikke over 200 kg. igen - det har jeg ligesom prøvet. Jeg har prøvekørt en K 1300 S med quickShift. Den kører faktisk kanon godt. Fint link til R 75 caféracer - den er fanme rigtig fed. HP2 Sport svarer jo stort set til min "optimerede" R1200S, bortset fra at den er lidt lettere og ikke så lidt dyrere. Køreegenskaberne skulle være stort set identiske. |
|
2009-11-13 10:12 Af: MrWind
Streetfighter vs. Café racer. Rigtigt Moto at der er stor forskel - det bliver nok vanskeligt at få Concept 6'eren til at ligne en Café racer med bulder, egerhjul og tjomlebremser (uha!). Streetfighter'ere er så vidt jeg er orienteret et opstået tysk fænomen, hvor street-fighter-pionær'erne "skraldede" GIX'ere og lignende for alt overflødigt kåbe-halløj, og satte et bredt styr på i stedet for clip-ons. Så er der dømt fart-vind og krampe i nakken :-) På www.mobile.de er der streetfighter og naked bike søge-kategorier. Mange fine eksempler. De tyskere har for mange penge til ombygning... Desværre mangler Café Racer kategorien (min favorit). |
Seneste nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Video: Vi kører Triumph Speed Triple R
- Stoner hurtigst på dag to
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- MotoGP-test: Lorenzo hurtigst - Stoner har ondt i ryggen
- Anders around the world på eventyr i Canada
- Bike nummer 2.2012 er på gaden
- Video: Vi kører Kawasaki ZZR1400
Senest kommenterede nyheder
- Alex Schacht kåret til årets motorsports talent
- Ny hastighedsrekord - 32,3 km/t
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Stoner hurtigst på dag to
- Rossi tilfreds efter tre dage på Sepang
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota
- Harms kører italiensk Moto2 for Bimota



