Eksploderende RSV4, Moto Morini på spanden og MV til salg

2009-10-28

Det er ikke altid lykken at være motorcykelproducent i støvlelandet. I september måtte legendariske Moto Morini gå i betalingsstandsning, da der hverken var penge til at udbetale løn eller afregne underleverandører. Nu kæmper fabrikken for sin overlevelse.

For få uger siden trak Harley-Davidson stikket for MV Agusta og satte det ædle mærke til salg. Og det selv om Claudio Castiglioni få dage forinden fortalte os journalister, at nu var hans elskede fabrik i de bedst tænkelige hænder ...

Aprilia er ovenpå efter den turbulens, som fulgte i kølvandet på stifter Ivano Beggios afgang og Piaggio's overtagelse. Til 2009 har de præsenteret den enestående Superbike, RSV4 Factory, som har taget mc-pressen med storm - Bike inklusive.

I disse dage lanceres spareudgaven RSV4R på Mugello - eller rettere, det var meningen, at den skulle lanceres. For i går sprang fem motorer i luften, og resten af prøvekørslen er indstillet. En kollega på stedet rapporterer:

- Five bikes blew up today, all conrod failures, seems the supplier hasn't been heat treating them properly.

Ikke lige hvad man ønsker at have i baghovedet, når man med gassen i bund går gennem det blinde venstreknæk midt på Mugello's langside ...

Tekst: Klavs Lyngfeldt

Du skal være medlem af bike.dk og logget ind for at kunne kommentere artiklen. Bliv medlem eller log ind.
2009-10-29 09:11 Af: MrSmith
En bike med "knald" i - det øger spændingen!!!!!
2009-10-29 09:16 Af: Lange
Vidste ikke at de kørte med Big Bang motorer
2009-10-29 20:07 Af: MrSmith
Lange burde há prisen for "årets morsomste bemærkning"
2009-10-30 14:52 Af: gollesen
hold jer fra pizzaerne og spis sushi.
2009-10-31 18:01 Af: MrSmith
Er golle da fiskehandler og ikke pizzabager?
2009-11-01 19:21 Af: gollesen
sushipusher
2009-11-01 20:43 Af: MrSmith
Hvad har det med artiklen her at gøre??